Såvel på en Ungarsk hjemmeside, som på en Amerikansk
www.mha-net.org kan man nu se billeder og beskrivelse
af en af mine ældste opfindelser som ovnsætter.
Alle mine kunder kender den og selvfølgelig alle de mennesker, som har deltaget i mine work-shops igennem årene.
Den har egentlig også været offentliggjort, idét
man bl.a. på Det Kongelige Bibliotek og Risøs Bibliotek har
kunnet se den
fulde version af DTI´s prøverapport på mine ovne
fra 1996.
I den version af prøverapporten du kan downloade her på
siden, mangler snittegningen af ovnen og det er der 2 grunde til.
Snittegningen får det til at se meget enkelt ud, at bygge en ovn
selv. Det er det, som nævnt andre steder, bestemt ikke
og man skal jo ikke lokke folk i uføre.
Den anden grund var seriøse overvejelser om at tage patent og
det kan jeg nu godt droppe.
Og hvad handler det så om ?
I prøverapporten er det beskrevet således:
"Den væsentligste afvigelse fra Heikki´s "opskrift"
består i en anderledes udformning af det øverste forbrændingskammer.
Denne afvigelse har 2 formål;
1) at øge muligheden for en ren forbrænding samt at
kunne opnå dette hurtigere efter optænding,-
2) at kunne spare lidt højde på den færdige ovn,
hvilket hovedsageligt har arkitektonisk værdi.
Hvordan dette så lader sig gøre, står der ikke noget om, men det kommer så her:
Her ser du det øverste brændkammer / bageovnen.
De 2 små figurer, Narcisus og Ekko, er netop blevet brændt
til keramik, så der har været varmt.
Keramik bliver iøvrigt sort (reduceret), hvis der på noget
tidspunkt er underskud af ilt.
I bunden af ovnen, lige indenfor lågen, kommer de brændende
gasser op igennem spalten.
For at komme videre, skal de ud igennem 2 huller placeret i midten
af hver side. (det ene ses på billedet).
Da også gasser vejer noget og da de har fart på, vil de
ikke kunne gå direkte fra spalten til hullerne,
men vil rulle sig sammen i en spiral i hele kammeret.
Da de gasser, som endnu ikke er brændt, er tungere, end dem som
allerede er brændt (også p.g.a. temperaturforskellen),
vil centrifugalkræfterne holde disse væk fra midten af
spiralen og dermed væk fra afgangshullerne.
Nye brændede gasser og uforbrugt forbrændingsluft, vil
hele tiden strømme til og opholde sig yderst i spiralen
hvorved dels temperaturen i midten holdes oppe uanset ovnvæggenes
temperatur, og dels give de endnu uforbrændte
gasser lettere ved at finde noget ilt og dermed forbrænde og
komme videre i systemet.
Da dette system (vi kalder den; "Centrifugal karburatoren") virker,
stort set uafhængigt af ovnens temperatur,
medvirker den stærkt til kraftigt at reducere det ret høje
udslip af uforbrændte gasser og partikler, som normalt ses
i starten af enhver træforbrænding.
Europas nok største fabrikant af masseovne, det Finske Tulikivi,
har nu snart 20 år efter, også fundet ud af, at cirkulære
bevægelser er godt.
De udfører det dog på en ganske anden og, efter min mening,
noget mere kompliceret måde.
Det kan ses her:
Vi har også anvendt centrifugalkarburatoren i komfurer, men da ligger den under det primære brændkammer.
Jeg har iøvrigt lagt mærke til, at stadig flere ovnsættere,
bl.a. Heikki Hyytiainen, er begyndt at tilføre sekundærluft
forskellige steder i deres ovne. Vores holdning til dette er, at så
længe vi selv kan præstere den reneste forbrænding
ser vi ingen grund til at gøre ovnene mere indviklede end højst
nødvendigt.
Det ovenstående lyder måske ret indviklet og er det i realiteten
også hvis man vil gå i detaljer med hvad der foregår,
men i den daglige brug fungerer det jo bare, uden at brugeren skænke
det en tanke, eller justere særlige luftspjæld.
Sådan synes vi det skal være.
Og det var den "hemmelighed" :-)