Fra færgehavnen i øst, til klinten i vest,
er der kun 5 km. (se kortet længere nede).
Drejø er altså et herligt sted at færdes
til fods eller på cykel, og det er ikke kun p.g.a. de korte afstande.
Kører man i bil gælder der en særlig færdselsregel på Drejø; man må ikke bruge sikkerhedssele, for har man brug for den så kører man helt sikkert alt for stærkt. Lad derfor din bil stå på havnen i Svendborg,- du kommer alligevel hurtigere rundt på cykel.
Drejøs "Taxa" (en traktor m. åben persontransportvogn efter) afhenter gerne folk og bagage ved havnen, og ellers er der udlejning af cykler ved det allerførste hus man kommer til og ved købmanden.
I 1901 boede her 359 personer, hovedsageligt beskæftiget
i landbruget og frugtavl, men her var også en lille vinddrevet træskofabrik
foruden, et i forhold til idag, ganske pænt udvalg i butikker.
Idag er vi ca. 55 reelt fastboende, og godt 100 sommerhusfolk.
Erhvervslivet har ændret sig meget, men ikke til
det kedeligere. Se linksamlingen længere nede.
Men især her:
Et
væld af kursustilbud i uge 25 !
Kort over Drejø er det godt at have.
Man kan rent faktisk godt fare vild, selvom det
selvfølgelig er ret vanskeligt at blive helt væk.
Seværdigheder:
Seværdigheder er der masser af på Drejø: Herover
museet Gl.Elmegård,
som også præsenterer sig selv udmærket på øguide.dk
Herunder finder du meget mere om hvad der foregår på øen:
Rundvisning
m.m.
Snedker Hans
Bækskildegaard
feriehuse
Tømrer
Jonas
Ovnsætter Lars
Kursuscenter
- Ild, sten, ler, uld.
Væver/filter/Nullertroldemager
m.m.
Papirkunst
Kvæg
og skind - Nørresø Galloway
Kro og købmand
Vinbonden (Link kommer senere)
Koncertsalen
Lokalarkivet
Ø-lejren
Forsamlingshuset
Madsens
feriehuse
(som
du også kan kontakte hvis du ønsker at lande med privatfly)
Drejøs
egen hjemmeside
You-tube
kanal som jævnligt opdateres med film fra Drejø
Bredbånd - vi
har glimrende internetforbindelse, som p.t. er ved at blive opgraderet
til noget af landets hurtigste (op til 90/90mb)
Undskyld til dem jeg måtte have glemt !
Der sker meget på en lille klat ø som denne :-))
Herudover finder du et væld af småboder ved vejene.
F.eks. Margits marmelade, Eriks persille, cykeludlejning o.m.a.
Lad bilen stå i Svendborg. Den er bare i vejen her !
Har du brug for at blive kørt rundt, større og mindre
selskaber i åbne vogne,
så ringer du til "Den gamle smedie" på tlf.: 61685843.
Og så er der selvfølgelig en gevaldig masse
smuk natur:
Her "Knappen" en lille halvø, som strækker sig ud imod
Fyn, og hvorfra man kan undres over, at nogen overhovedet kan finde ind
i Gammelhavn
Som ser sådan ud fra en helikopter:
Og hvorfor så lige vælge at bosætte sig på Drejø ?
Spørgsmålet var for mig snarere det modsatte - hvorfor
ikke ?
Her er utroligt smukt - året rundt, og her er, ifølge
sagens natur, et ret tæt socialt liv. Noget man nemt kan savne mange
andre steder både i byen og på landet.
Færgen er en endnu stærkere grobund for dette, end f.eks.
købmanden eller skolen i andre samfund.
Vi mødes der jo ret ofte og ved de lejligheder har vi alle 5
kvarter at snakke i, hvis man da ikke foretrækker at sove, læse,
kigge på det sydfynske øhav som vi jo passerer størstedelen
af på turen, eller en skønsom blanding af det hele.
At pendle frem og tilbage til fastlandet hver dag er der ikke mange
der orker i længden, men har man som jeg et job hvor det ikke er
nødvendigt, så kan den tid man bruger på færgen
opleves som et stort ekstra plus. Tænke sig, at turisterne betaler
i dyre domme for at opleve øhavet fra en turistbåd fra Svendborg,
mens os fastboende kan sejle turen ganske gratis og lige så tit det
skal være.
Ejendomspriserne er noget nær de laveste i landet og det endda
på trods af, at der jo er havudsigt fra langt de fleste huse.
Her hvor jeg bor, har jeg 10 minutters gang til havnen, hvor jeg dels
kan tage færgen (som jeg kan se hjemmefra 20 minutter før
den er i havn) og selvfølgelig også vælge at sejle en
tur i min egen båd.
Når man har købt en smuk gammel firelænget gård
for nogenlunde det samme beløb andre køber ny bil for, så
er det ikke svært at få råd til at holde båd og
også at få tid til at få glæde af den.
De fleste af os på Drejø er pensionister, men det er ikke
gamle indspiste ø-kulrede hjemmefødninge.
Langt de fleste er tilflyttere, som bevidst har valgt at bosætte
sig her.
De forholdsvis få "aboriginals" der er tilbage, er til gengæld
nogle af de sødeste mennesker man kan forestille sig.
Så du Jørgen Flindt Petersens filmserie "I Acton Fris´s
kølvand" hvor han besøger de sydfynske øer, så
har du allerede mødt nogle af dem. (Så du den ikke, kan jeg
skaffe dvd´en for 165,-)
Vi har også mange sommerhusgæster og turister.
Det skærper forskellen på sommer og vinter, ligesom i mange
af de små turistbyer rundt i landet.
Drejø dør dog ikke ud når den sidste turist tager
hjem, tværtimod.
Faktisk kan vi i september næsten ikke få sendt de sidste
afsted hurtigt nok, så vi kan få øen for os selv, for
da er det at øens virkelige liv vågner op.
Alt det, som turisterne ikke oplever og som er så væsentlig
en del af dét at bo på Drejø. Vores egen dagligdag
uden familiebesøgene, som naturligvis gerne varer nogle dage (det
er sjældent at nogen bare kommer til kaffe udenøes fra), og
vores egne fester, hvor vi allesammen kender hinanden og hvor man ikke
behøver være bange for at dumme sig. Det gjorde vi jo alligevel
også sidste år, så hva....f...
Sommerhusgæsterne oplever lidt af dette, for de kommer her jo
også lidt om vinteren, og de er da så velkomne. Det er nu rarest,
når der er lys i vinduerne om aftenen.
Sidst i oktober arangerer B-folket, som vi kalder sommerhusgæsterne,
en fest for hele øen (dem er der iøvrigt mange af) og det
er som regel en rigtig sjov fest.
Fastboende og sommerhusfolket rummer tilsammen et utroligt bredt udvalg
af alle mulige samfundslag i dagens Danmark, som alle har ét tilfælles
- kærligheden til Drejø.
Denne sammensætning er nok også årsagen til, at det
der sker ude i verden, det sker også på Drejø - og sommetider
i omvendt rækkefølge.
Man føler sig ikke sat udenfor verdensordenen når man
bor her, tværtimod.
Og dog - Drejø har vist kun én gang været indvolveret
i krigshandlinger. Det var under Englandskrigen da nogle meget sultne forkomne
englændere strandede ubevæbnede i en robåd. Det var jo
fjenden, så de blev høfligt sejlet til Fåborg i en smakkejolle
og afleveret til den lokale myndighed dér. Så Drejø
vandt den krig.
Der kan fortælles mange historier, men kom selv og hør
dem, eller endnu bedre - oplev at de bliver til !
Drejø er ikke kun dejlig for pensionister.
Selv nyder jeg gevaldigt, at komme hjem til "Lidenlund" efter et "arbejdstogt".
Freden og roen, højt til himlen, og bevidstheden om, at når
jeg hører færgen komme hjem i vores havn for sidste gang idag
og motoren bliver slukket - ja så er resten af dagen helt min egen.
(Og konens, og hunden som gerne vil til stranden og bade, og katten der
stolt skal vise en mus frem, og kunderne på emailen, og telefonen,
og.......jo jo, helt afskåret er vi jo alligevel ikke. Jeg havde
nær sagt - desværre.
Lad dette være en opfordring til dig, som har et job/arbejde/virke,
hvor bopælens geografiske beliggenhed ikke er afgørende.
Ø-havet kan ikke på sigt overleve som pensionist/feriesamfund.
Vi har brug for flere erhvervsaktive.
Mange af de forestillinger om mulige problemer ved at bo på en
ø, som man som ikke-ø-bo uvægerligt må få
ved tanken, har i hvert fald for mig, vist sig at være uvurderlige
fordele.
Kom selv og snus til mulighederne.
...og
den sejler også om vinteren !
se her en lille film med det pragtfulde sceneri vi oplever en isvinter
!