Vejledning

 i brug og vedligehold
 af Finske stenovne
 

 P.S. Lad denne vejledning følge ovnen.
 maj 94 revideret maj 2002
 Udarbejdet af Ovnsætter Lars Helbro
 Tlf. 98 58 22 99

Tilbage til fotos

Index


TØRRETID

Nyt nyt: Jeg har nu mange gange "vovet pelsen" og tvangstørret en ovn, ved at fyre i den. De første 2 gange var det på ovne hjemme hos mig selv, de andre gange efter aftale med min kunde, hvori indgik, at gik det galt så ville jeg selvfølgelig bygge den om.
Jeg tør langt fra anbefale denne metode (som jeg derfor heller ikke vil beskrive i detaljer her), men den er idag blevet alm. praksisnår jeg selv bygger ovne.

Ellers er "reglerne" fortsat:
En nybygget stenovn har brug for at tørre i typisk op til 2 måneder inden den tages i brug. Under særlige forhold kan tørretiden dog nedsættes væsentligt.
Under opførelsen blev der båret adskillige spande vand ind sammen med mørtel og tilskårne sten. Dette vand kan være lang tid om at komme helt ud af ovnen,- især fordi ovnen indeni består af meget tykke "klumper".
Fyres der for tidligt op,- d.v.s. før alt dette vand er tørret væk,- kan man risikere sprængninger i ovnen når vandet når kogepunktet og derfor udvider sig kraftigt.

Den bedste tørring opnår man ved at lade skorstensspjældet og askelågen stå helt åbent i tørre tiden. Skorstenen vil derved skabe gennemtræk i hele ovnen. Lader man andre låger stå åbne vil kun en del af ovnen få gennemtræk.
Hvis tørretiden er sent efterår eller en meget våd sommer, kan man med fordel brænde en enkelt avisside af en gang imellem.
Noget så småt som et stearinlys i fyrrummet om aftenen gør også gavn.

Efter tørretiden bør man starte forsigtigt med at fyre, for at lade ovnen vænne sig til at blive opvarmet og afkølet.
En opskrift på at være forsigtig kan være nogenlunde som følger:
Start med at afbrænde 1/2kg.træ den første dag, og øg derefter med 1/2kg. hver dag indtil du er opppe på ca. 7kg,- eller et bål af en lille times varighed. Herefter kan du roligt fyre løs, dog aldrig med en varighed af mere end 2 timer, og højest 2 gange daglig.


DAGLIG FYRING

Spjældet ved skorstenen
Dette spjæld er blokeret i åben stilling, da lov-givningen kun tillader at det kan lukkes hvis ovnen var en åben pejs. Ovnen er altså forberedt til en lovgivningsændring vi må håbe snart kommer. Når dette er sket bør fyring foregå som følger:

Optænding:
Åben spjældet til skorstenen, og askelågen.
Undersøg, især om sommeren, om der er træk i skorstenen ved at holde en flamme hen til askelågen.
Er der ikke helt tydeligt træk ind i ovnen, så brænd et par sprittabletter af i skorstenens renselem mens der fyres op i ovnen.
Tag evt. aske ud, hvis der er så meget at det spærrer for luftgennemstrømningen. (Normalt 2-3 gange pr år)
Læg lidt avispapir på risten med nogle tynde pinde oven-på, og nogle lidt tykkere ovenpå igen.
Kvas og bræddestumper er også fint til optænding.
Tænd ild i papiret forneden, og luk indfyringslågen helt,- (askelågen skal stå helt åben).
Når ilden har rigtig godt fat i de lidt tykkere pinde kan man lægge mere i, men ønsker man den reneste forbrænding bør der ikke være mere end 4-5 armstykke træstykker i ad gangen.
Ilden brænder bedst når træstykkerne ligger på langs i ovnen, og gerne rimeligt tæt sammen (ikke spejderbål).

Efter kort tid bør der være en meget kraftig ild i ovnen, som rækker flammer helt op i bage-ovnen.
Der bør ikke være nævneværdig røg ud af skorstenen (hvis der er, kan det skyldes at du har puttet for meget brænde i på en gang,- eller at brændet ikke er godt tørt.)
Læg mærke til om røgen fra skorstenen er hvid (damp fra træets fugt) eller sort (uforbrændte gasser).

Ovnen kan godt brænde temmelig vådt træ uden at brænde dårligt, men det er selvfølgelig dårlig fyringsøkonomi ikke at anvende sommerens solvarme til at tørre sit brænde med.

Efter ca. 3kvarter (afhængig af træsort) er der er godt glødelag tilbage, og nu kan der lægges mere brænde i, hvis det skønnes nødvendigt. Sammenlagt bør ovnen dog ikke brænde meget mere end 2 timer pr. gang.
Under forbrændingen kan du experimentere med at tilsætte mere eller mindre luft igennem spjældene på indfyringslågen.
Målingerne DTI udførte viste at det ikke gør nogen målbar forskel, men hvis du gerne vil "lege lidt" så.....
Flammerne må gerne have et blåligt skær, men de må ikke miste den lysegule grundfarve. Sorte spidser på flam-merne tyder på for lidt luft.

Når der kun er gløder tilbage kan askelågen evt. lukkes til hvis spjældet i askelågen holdes helt åbent.Skorstensspjældet skal fortsat være åbent!
Når den absolut sidste glød er gået helt ud lukkes der for alle låger og spjæld, incl. skorstensspjældet. Herefter vil ovnen afgive varme i en rum tid, afhængig af ovntype og længden og intensiteten af bålet.

Om den såkaldte "Indianerfyring"
Enkelte af mine gamle kunder har eksperimenteret med denne form for fyring, som kort fortalt går ud på, at fylde ovnen helt op med brænde, og antænde bålet foroven.
Kort sagt; Det går ikke !!!
Ved at fylde ovnen helt op, mister du kontrollen med bålet.
I løbet af meget kort tid, vil alt træet være antændt af nedfaldende gløder, og bålet udvikler langt mere gas, end ovnen normalt har mulighed for at afbrænde.
Skulle der alligevel være træk nok i skorstenen til at skaffe luft nok til den store mængde gas, vil flammerne række langt ud i røgkanalerne, og kan gøre skade på det omgivene murværk.
Hos en kunde som det meste af en vinter havde fyret på denne måde, konstaterede jeg, at lermørtelen i det ydre murværk var brændt til keramik langt ind i fugen. Ovnen havde sat mange revner, som dog nemt kunne repareres, og derudover var enkelte sten knækket af den voldsomme belastning.
Da røgtemperaturen må forventes at være langt højere end nødvendigt ved denne fyringsmetode, vil nyttevirkningen selvsagt falde tilsvarende dramatisk.
Jeg må derfor på det kraftigste advare imod denne "dille", og gøre opmærksom på, at enhver garanti på mine ovne bortfalder ved denne form for misbrug.


BAGEOVNEN

Efter ilden er gået ud falder temperaturen i bageovnen i løbet af 1-2 timer fra ca. 1000oC til ca.250oC,- herefter falder den ganske langsomt.
Dette gør den meget velegnet til madlavning, men man skal selvfølgelig vænne sig til, at man ikke lige kan skrue op for varmen igen.
(Specielle stenovnsopskrifter modtages gerne med henblik på evt. at lave en "Stenovnskogebog").

Rygning af fisk, kødvarer og ost, kan passende gøres om sommeren ved at man laver et lille osende bål af våde enebærris i fyrrummet mens man har maden anbragt i bageovnen. Ilden kan reguleres både på askelågen og skorstensspjældet.
Gør man det sidste må man nok regne med at der kan komme lidt "røg i køkkenet".
Man bør ikke sprøjte vand ind i bålet !
Brændslet må være vådt/fugtigt inden det kommes i, da det ikke er godt at gøre ovnen våd igen.


PASNING OG VEDLIGEHOLD

En stenovn kræver ikke meget pasning, men det lidt den kræver bør den også få, da det kan være vanskeligt at genoprette de skader som kan opstå ved mangelfuld vedligehold, eller fejlbetjening, som f.eks. ved at afbrænde alt for store mængder træ ad gangen.

Selv om det er sjældent man behøver at bære aske ud, så gør det i tide.
Dårlig lufttilførsel (f.eks. på grund af et fyldt askerum) kan resultere i en dårlig forbrænding som afsætter sod både i selve ovnen og ikke mindst i røgkanalerne.
Sod i ovnen kan brændes væk, men det belaster stenen meget, da varmen derved kommer meget pludseligt og voldsomt til sten og mørtel. Sod i røgkanalerne kan der også gå ild i, og det kan brede sig til en skorstensbrand som ikke er at spøge med. Røgkanalerne kan renses med en passende stiv kost (evt. på støvsugeren). Det kan være vanskeligt at komme højt op i kanalerne, men kan det nederste renses pænt vil der næppe være problemer højere oppe.

Tætningssnore på indfyringslågen og bageovnlågen bør være i orden. "Falsk træk" kan give en dårligere forbrænding eller røg i stuen hvis det er bageovnslågen der ikke længere er tæt.
Den Finske bageovnlåge har ofte en lille justerskrue anbragt indvendig i selve lågen og modsat håndtaget. Denne skrue trykker lågen tæt til i siden modsat håndtaget. Skrues den for langt ind kan hængslerne i værste fald brække,- er den for langt ude vil lågen ikke slutte ordentligt tæt. Korrekt justeret vil lågen yde en lille smule modstand de sidste 5cm. før helt lukket. Skruen har desværre ikke nogen kontramøtrik, og kan derfor trænge til justering med mellemrum.

Vedligeholdelse af glas
Den sod som kan sætte sig på glasset under optænding vil normalt brænde væk rimeligt hurtigt. Men selvom den brænder væk, vil den efterlade en tynd grålig hinde på glasset, som absolut bør fjernes inden næste optænding, da den ellers kan brænde meget fast, og med tiden gøre glasset helt mat.
Gør det til en vane, at tørre glasset af med krøllet avispapir ved hver optænding, evt. sup-pleret med fugtig køkkenrulle. Gør du det, vil glasset altid være helt rent, og fornøjelsen ved bålet størst.

Revnedannelser udvendigt
På de fleste stenovne,- især af typen med 2 låger på samme side,- vil der hurtigt opstå en tynd revne i yderskindet imellem de 2 låger. Revnen vil være mest synlig kort tid efter ovnen er tændt op, og derefter "lukke sig" igen efter et par timer. Denne revne er ikke fatal. Der kan derfor ikke trænge røg eller ild ud her.

Revner repareres let, ved at kradse lidt mørtel ud ca. 1/2 ind i fugen f.eks. med skaftet af en theske, og fylde dem helt op igen med den lermørtel du fik til det samme ved ovnbyggeriet. Reparationen kan foretages når som helst på året, men ovnen bør helst være varm når den foretages. Revnerne kan komme igen, måske et andet sted, og reparationen må da gentages, men normalt ophører de hurtigt.

Set i forhold til andre opvarmningssystemer vil en stenovn sandsynligvis have en meget lang levetid, og jeg vil derfor ønske dig rigtig god fornøjelse med din ovn i rigtig mange år.



Har du erfaringer med din stenovn som du gerne vil indvie os andre i, så send mig en email,- lars@stenovne.dk
Jeg vil så oprette en side med brugernes erfaringer, det kunne givetvis være ganske nyttigt.

Med venlig hilsen

Lars Helbro
 

Tilbage til fotos