Nye ovntyper kræver ny viden.

Siden DTI i 1996 afprøvede 2 af mine ovne, har vi selvfølgelig ikke hvilet på laurbærrene.
Nogle af de sidste nye ovntyper, som "Gymse" og vores nyudviklede komfurtyper, har vi længe savnet konkrete tal på, som vi jo har på den "klassiske" model.

I år (2007) har vi derfor investeret i nyt måleudstyr, sådan at vi kan få mere vished om, at vores ovne rent faktisk er blevet bedre i de forløbne 11 år.
Udover dette, giver det os selvfølgelig også¨mulighed for at måle på rigtig mange ovne og på den måde hurtigere blive dygtigere til at skelne imellem, hvad der virker godt og hvad der virker mindre godt.
Hjemme i "eksperimentariet" har vi mulighed for at foretage ændringer i den enkelte ovn og med udstyret konstatere eventuelle forskelle.
Selv imens vi fyrer i en ovn, kan vi løbene på skærmen følge med i hvad der sker.

Ved hjælp af en røggasanalysator, et avanceret firekanals pyrometer (et thermometer som kan tøle høje temperaturer) og mulighed for at logge alle måleresultaterne, kan vi registrere såvel virkningsgrad, som mængden af uforbrændte gasser i røgen, samt ovnens varmeafgivelse til omgivelserne døgnet igennem.
Udstyret er godkendt af TÜV (det Tyske DTI) og bliver også dér kontrolleret og kalibreret jævnligt.

En udskrift af en målesession på røggasserne kan f.eks. se således ud:

Tidsaksen/x-aksen forneden viser her antal gange der er målt på 18 forskellige parametre.
Da målingerne er registreret hvert andet sekund, kan man med lidt hovedregning se, at der målt over 2 timer.
Som det fremgår, er såvel virkningsgraden meget høj, Co (uforbrændte gasser) meget lav.
Så selvom denne måling kun er en øvelse i at bruge apparaturet (altså ikke den bedste ud af mange målinger) så tegner det jo ret så godt.

Når vi har øvet os noget mere og fået sat en standard op på udskrifter, sådan at det vil være nemt at sammenligne den ene måling med den anden (og dermed også den ene ovn med den), vil vi tilbyde alle ovnsættere, at få målt på deres ovne.
Man kan selvfølgelig hertil indvende, at vi ikke er uvildige som DTI.
Til dét kan jeg kun sige, at det ikke er muligt at manipulere med udstyret, da det kalibrerer sig selv inden enhver måling.
Derudover vil såvel ovnsætteren, som den som har udført målingen, have hver en kopi af den fil som rummer resultaterne. Skulle der blive "fiflet" fra nogen af parterne, kan det derfor nemt konstateres.
Dermed skulle vi gerne komme i den situation, at masseovne/stenovne ikke længere er en trossag, men noget som man kan forvente en rimelig troværdig dokumentation på.
En færdig prøverapport vil selvfølgelig indeholde mere end blot ovenstående graf.
F.eks. vil mange sikkert sætte pris på en kurve som viser temperaturforløbet over et døgn i brændkammeret, i bageovnen, i stuen, og på ovnens overflade.

Måske ikke så overraskende, er udstyret langt mere avanceret og nemmere at anvende, end det som DTI fyldte min stue op med i 1996.
Desværre har vi endnu ikke kunnet "vride" nødvendige oplysninger ud af leverandøren til, at vi helt præcist kan definere brændslet indhold af kulstof, ilt, vand og brændværdi.
Derfor er vi intil videre henvist til at vælge en foruddefineret træsort med et forud defineret vandindhold (17%).
Det kan vi selvfølgelig godt selv blive klogere af, når vi sammenligner den ene måling med den anden under samme forhold, eller løbene følger med på skærmen hvad der sker når vi gør dette eller hint, men som dokumentation er det endnu ikke godt nok.

Når dette kommer i orden vil vi vise typiske måleresultater på denne side af de enkelte ovntyper.
Ovenstående graf skal altså kun ses som en smagsprøve.

Der vil blive meget mere at læse her, efterhånden som vi får arbejdet med udstyret.

Tilbage til Index