I år (2007) har vi derfor investeret i nyt måleudstyr, sådan
at vi kan få mere vished om, at vores ovne rent faktisk er blevet
bedre i de forløbne 11 år.
Udover dette, giver det os selvfølgelig også¨mulighed
for at måle på rigtig mange ovne og på den måde
hurtigere blive dygtigere til at skelne imellem, hvad der virker godt og
hvad der virker mindre godt.
Hjemme i "eksperimentariet" har vi mulighed for at foretage ændringer
i den enkelte ovn og med udstyret konstatere eventuelle forskelle.
Selv imens vi fyrer i en ovn, kan vi løbene på skærmen
følge med i hvad der sker.
Ved hjælp af en røggasanalysator, et avanceret firekanals
pyrometer (et thermometer som kan tøle høje temperaturer)
og mulighed for at logge alle måleresultaterne, kan vi registrere
såvel virkningsgrad, som mængden af uforbrændte gasser
i røgen, samt ovnens varmeafgivelse til omgivelserne døgnet
igennem.
Udstyret er godkendt af TÜV (det Tyske DTI) og bliver også
dér kontrolleret og kalibreret jævnligt.
En udskrift af en målesession på røggasserne kan
f.eks. se således ud:
Tidsaksen/x-aksen forneden viser her antal gange der er målt
på 18 forskellige parametre.
Da målingerne er registreret hvert andet sekund, kan man med
lidt hovedregning se, at der målt over 2 timer.
Som det fremgår, er såvel virkningsgraden meget høj,
Co (uforbrændte gasser) meget lav.
Så selvom denne måling kun er en øvelse i at bruge
apparaturet (altså ikke den bedste ud af mange målinger) så
tegner det jo ret så godt.
Når vi har øvet os noget mere og fået sat en standard
op på udskrifter, sådan at det vil være nemt at sammenligne
den ene måling med den anden (og dermed også den ene ovn med
den), vil vi tilbyde alle ovnsættere, at få målt på
deres ovne.
Man kan selvfølgelig hertil indvende, at vi ikke er uvildige
som DTI.
Til dét kan jeg kun sige, at det ikke er muligt at manipulere
med udstyret, da det kalibrerer sig selv inden enhver måling.
Derudover vil såvel ovnsætteren, som den som har udført
målingen, have hver en kopi af den fil som rummer resultaterne. Skulle
der blive "fiflet" fra nogen af parterne, kan det derfor nemt konstateres.
Dermed skulle vi gerne komme i den situation, at masseovne/stenovne
ikke længere er en trossag, men noget som man kan forvente en rimelig
troværdig dokumentation på.
En færdig prøverapport vil selvfølgelig indeholde
mere end blot ovenstående graf.
F.eks. vil mange sikkert sætte pris på en kurve som viser
temperaturforløbet over et døgn i brændkammeret, i
bageovnen, i stuen, og på ovnens overflade.
Måske ikke så overraskende, er udstyret langt mere avanceret
og nemmere at anvende, end det som DTI fyldte min stue op med i 1996.
Desværre har vi endnu ikke kunnet "vride" nødvendige oplysninger
ud af leverandøren til, at vi helt præcist kan definere brændslet
indhold af kulstof, ilt, vand og brændværdi.
Derfor er vi intil videre henvist til at vælge en foruddefineret
træsort med et forud defineret vandindhold (17%).
Det kan vi selvfølgelig godt selv blive klogere af, når
vi sammenligner den ene måling med den anden under samme forhold,
eller løbene følger med på skærmen hvad der sker
når vi gør dette eller hint, men som dokumentation er det
endnu ikke godt nok.
Når dette kommer i orden vil vi vise typiske måleresultater
på denne side af de enkelte ovntyper.
Ovenstående graf skal altså kun ses som en smagsprøve.
Der vil blive meget mere at læse her, efterhånden som vi får arbejdet med udstyret.