Sidder du og læser dette på et stykke papir, kan du finde fotos af de omtalte ovne på internettet på adressen: www.stenovne.dk
Om forbrænding, varmebehov og lagring.
Har du efter gennemgang af denne pjece yderligere spørgsmål er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig.
Ønsker du et konkret tilbud på masseovn eller komfur, vil jeg gerne aflægge dig et besøg, sådan at vi kommer tættest muligt til det der passer dig og dit hus. Et sådant besøg varer typisk 2-4timer, og koster kr.500,- + transport.
Lars Helbro
Horskærvejen 4 Drejø
5700 Svendborg
tlf. 23 23 93 39
e.mail: lars@stenovne.dk
Hjemmeside: www.stenovne.dk her finder du et lille udvalg af fotos
af de omtalte ovne.
I Finland har man bevaret og videre udviklet de store tunge masseovne,
som også er kendt i Rusland, og det er den nyeste udgave af de Finske
masseovne og de resultater den har kunnet opvise, som har sat skub i udbredelsen
herhjemme.
Indtil foråret 89, hvor disse ovne blev presenteret herhjemme,
troede jeg,- og mange med mig,- at vi danskere vidste alt om hvordan man
skulle opnå en effektiv træforbrænding, (også selvom
de færreste benyttede sig af det),- nemlig v.h.a. moderne elektronisk
kedelteknik kombineret med et effektivt varmelager og distributionssystem.
Finnerne viste os, at det kunne gøres både bedre, enklere,
og ikke mindst langt smukkere.
Lad mig derfor kort gennemgå hvad disse ovne byder på:
Effektiv forbrænding:
Få minutter efter optændingen af en stenovn (hvilket er
utroligt nemt), brænder den fuldstændigt rent. Alle brændbare
stoffer i træet bliver udnyttet. Det betyder blandt andet:
En meget flot ild at se på igennem glaslågen,-
Ingen røg ud af skorstenen,-
Ingen sod i skorsten eller ovn,- heller ikke på glasset i lågen
!
En årsnyttevirkning på over 85% i modsætning til
de ca. 30% som jernovne typisk kan præstere i daglig brug,- altså
mere end en halvering af brændeforbruget !
Læs afsnittet om "Forbrænding" for en mere uddybende forklaring
på hvordan dette kan lade sig gøre.
Minimal pasning:
Ét dagligt bål på 1 - 1,5times varighed er ofte
nok til at sikre en jævn rumtemperatur døgnet igennem i hele
huset (de fleste huse).
Den tunge stenmasse optager den voldsomme varme fra bålet, og
afgiver den igen ganske langsomt til omgivelserne.
En stenovn har således sit eget indbyggede varmelager, sådan
at man helt undgår at få det for varmt mens man fyrer, eller
omvendt,- for koldt få timer efter at den er gået ud.
I mange hjem har den daglige aftenfyring erstattet fjernsynet,- ikke
fordi ovnen kræver pasning,- men simpelthen fordi det er hyggeligere.
Enkel betjening:
Optænding af ovnen kan klares på under 5 minutter, uden
småpinde, og med ganske lidt avispapir. Lægger man sit bål
tilrette i ovnen om eftermiddagen, vil træet være knastørt
og meget let antændeligt om aftenen.
Når den sidste glød er gået ud efter typisk 1,5time,
lukker man for ovnen og spjældet imellem ovn og skorsten. Herefter
har man en stenmasse som indvendig er opvarmet til ca. 600oC, og udvendig
vil holde ca. 45-50oC i mange timer efter. Hvor mange, afhænger af
ovntypen. En alm. Finsk ovn vil afgive varme op til 48 timer efter en fyring.
Askeudtagning sker typisk 2 - 3 gange på en fyringssæson
!
Bedre indeklima:
Finnerne lægger stor vægt på, at forholdet imellem
strålevarme og konvektionsvarme (varm luft) er 1:1. En jernovn afgiver
typisk 80% strålevarme og 20% konvektion, medens en alm. centralvarmeradiator
har det omvendte forhold. En el-radiator afgiver 100% konvektion. Præcis
hvilken betydning dette har ved jeg ikke, men det kan i høj grad
mærkes.
The Masonry Heater Association i USA har givet følgene forklaring
på, hvorfor varmen fra en stenovn føles så komfortabel:
Vi mennesker udveksler varme med vores omgivelser på 2 væsentlige
måder; strålevarme og konvektionsvarme. Fordelingen imellem
disse 2 måder afhænger af hvordan vi er klædt på,
men ved alm. let påklædning er fordelingen ca. halvt af hver.
Mængden af den strålevarme kroppen afgiver, er stærkt
afhængig af overfladetemperaturen på de omgivelser vores krop
"ser". Et godt eksempel: Er man udendørs en klar solskinsvinterdag
i stille vejr, kan man føle sig ganske komfortabel i let påklædning
sålænge man opholder sig i solen. Bevæger man sig ind
i skyggen kommer amn hurtigt til at fryse, selvom lufttemperaturen er præcis
den samme. Tilstedeværelsen, eller manglen på solens strålevarme
gør (ikke overraskene) en stor forskel på vores velbefindene.
Strålevarme er elektromagnetisk energi, ligesom synligt lys.
Forskellen er bølgelængen, som når vi oplever det som
varme og ikke lys, vil være længere. Jo højere temperatur
en overflade har, jo kortere bølgelængde indtil vi oplever
det som synligt lys (f.eks. glødene jern). Langbølget infrarød
stråling er mere komfortabel end kortbølget (velsagtens
fordi vores egen stråling er langbølget (bem.Lars)).
Fordelingen på strålevarme og konvektionsvarme fra en stenovn
ligner altså den vi selv producerer med vores krop, og bølgelængen
vil også være meget tæt på det samme, da overfladetemperaturen
heller ikke er væsentlig forskellig fra ovn til menneskekrop. For
mig at se en ganske plausibel forklaring på, at varmen fra en stenovn
føles intet mindre end sund.
Den lave overfladetemperatur på stenovnene betyder også,
at man undgår den afbrænding af støvpartikler på
ovnens overflade, som ved jernovnenes høje overfladetemperatur fylder
rummet med askepartikler og diverse giftstoffer fra afbrænding af
syntetisk støv (nylon m.v. fra tøj, tæpper og møbler).
Jeg har flere gange oplevet astmapatienter "ånde lettet op" efter
udskiftning fra jernovn til stenovn.
Ingen fodkulde ! Stenovnen "tager" en stor mængde luft
og varmer ganske lidt op, medens en jernovn "tager" en lille portion luft
og varmer den voldsomt op. Varm luft stiger til vejrs, og derfor vil der
være langt større forskel på temperaturen fra loft til
gulv ved en jernovn end en stenovn.
Effektiv varmefordeling:
Da luftbevægelserne af samme grund bliver roligere, kan varmen
også langt bedre "finde rundt" i huset,- og den har hele døgnet
til det. Varmefordelingen er derfor også langt bedre end vi er vant
til fra jernovnene.
Et rimeligt normalt indrettet hus uden lange gangarealer og lukkede
døre kan sagtens opvarmes af en stenovn.
Individuel tilpasning:
Huse og mennesker er forskellige. Derfor er det også en god ting,
at stenovnene er et håndværksprodukt som bliver til under indflydelse
af det hus og de mennesker som skal leve med den. Det giver rig mulighed
for at tilpasse ovnen, både teknisk, arkitektonisk, og brugervenligt.
Varmeafgivelsen skal passe til husets varmebehov,- udseendet til ejerens
smag, og der er rig variationsmulighed både i facon og farve.
Kønt udseende:
Ovnen bliver et møbel som vil præge stuen. Den kan både
stå frit (med røgkanal til skorsten, som f.eks. kan anvendes
som siddeplads), eller indbygges i en væg, f.eks. imellem stue og
køkken sådan at man i stuen nyder ilden, og i køkkenet
har adgang til øverste brændkammer (bageovnen).
Delikat madlavning:
I øverste brændkammer,- hvor gasserne forbrændes,-
vil temperaturen efter endt forbrænding falde ganske langsomt. Det
giver mulighed for at anvende dette kammer som bageovn til såvel
bagværk som stegning m.v.
Resultatet er ikke at kimse af ! Jeg har haft kunder som primært
ville have stenovn af denne grund.
Er der da ingen ulemper ?
Jo - har man været væk fra huset i længere tid,-
(en lang week-end eller skiferie),- tager det tid at få temperaturen
i huset op igen. Dette problem kan dog løses hvis det er nødvendigt,
og iøvrigt bliver der hurtigt ganske dejligt at sidde umiddelbart
foran ovnen. Man kommer altså i modsætning til et centralopvarmet
hus, ikke hjem til et hus hvor der er koldt overalt, indtil der langt om
længe bliver varmt nok, men snarere til "et meget lille hus" som
i løbet af nogle timer blive større.
En effektiv og miljøvenlig træforbrænding kræver:
Tørt træ- det burde sige sig selv!
Høj temperatur- størstedelen af træs brændværdi ligger i de gasser som frigives ved opvarmning. En del af disse gasser brænder først ved temperaturer omkring 900oC. Uforbrændte gasser bliver til PAHer (sygdomsfremkaldende) - Co (dødelig) - og tjære (kondenserede gasser som kan give anledning til brand).
God turbulens- = opblanding af hede gasser og luft.
Da den luft som tilsættes gasforbrændingen er forholdsvis
kold, må den enten forvarmes eller gassens temperatur være
endnu højere, da det er blandingens temperatur som er afgørende
for forbrændingen.
I et stort åbent brændkammer (f.eks. et halmfyr) kan gasser
og luft p.g.a. temperaturforskellen passere sideordnet til skorstenen uden
opblanding, hvorved forbrændingen bliver ufuldstændig.
Plads og tid- Når temperatur og turbulens er iorden brænder gasserne, men det kræver plads og tid hvorunder temperaturen ikke må sænkes da forbrændingen så vil ophøre. I en kedel betyder dette at det bør undgås at vandkøle omkring gasforbrændingen.
Disse krav som træ på denne måde stiller for at kunne
brænde effektivt, bliver nemmere at tilgodese jo større "bålet"
er.
Samtidig kan man sige at der er en nedre grænse for hvor lille
et bål kan være hvis det skal kunne lade sig gøre at
få det til at brænde effektivt.
Denne grænse ligger desværre et godt stykke over, hvad
de fleste har brug for af kontinuerlig varmetilførsel på selv
en kold vinterdag. Det er derfor nødvendigt med et varmelager,-
altså en slags termokande hvor man kan
gemme den kaffe man ikke kan drikke lige nu.
I en stenovn kan man have et temmelig voldsomt bål uden at få
det for varmt i stuen, da varmeudviklingen i første omgang afsættes
indvendig i ovnens stenmasse, og kun langsomt passerer igennem denne og
ud i stuen.
På denne måde opnår man 2 ting,- nemlig at bålet
har det godt varmt mens det brænder (høj forbrændingstemperatur),-
og at et bål af kort tids varighed kan afgive varme til huset i meget
lang tid.
Ovnens indvendige opbygning sikrer en god opblanding af hede
gasser og forbrændingsluft, og størrelsen på ovnen (som
ikke er begrænset af transporthensyn o.lign.) giver plads til en
fuldstændig færdig forbrænding af gasserne, og herefter
en grundig afkøling af restprodukterne inden de når skorstenen.
Der er således intet mystisk i at D.T.I. målte en overordentlig fin nyttevirkningen på mine ovne. Over 85% (87,3, for at være helt præcis) af træets brændværdi blev omsat til varme i rummet, og ca. 10% blev omsat til den nødvendige opdrift i skorstenen,- altså sammenlagt så tæt på 100% som det nok er muligt og så endda ved almindeligt daglig brug !!!
Alt dette betyder kort sagt,-
at en stenovn som er godt tilpasset huset og dets beboere typisk kun
kræver 1 optænding pr. dag med en mængde brænde
som vil være under halvdelen af hvad en alm. brændeovn ville
kræve i samme hus. Bålet vil typisk være brændt
ud efter 1 - 2 timer, og derefter vil ovnen afgive en jævn behagelig
varme resten af døgnet. Da den luft som passerer ovnen kun opvarmes
ganske lidt,- men i meget lang tid,- vil varmen have særdeles gode
betingelser for at fordele sig rundt i hele huset.
De finske forhold har selvfølgelig præget ovnene, sådan
at vi i Danmark har kunnet foretage ændringer som har gjort disse
ovne mere anvendelige i Danmark. Det drejer sig bl.a. om varmt vand, som
finnerne tilsyneladende er ligeglade med (de går i koldt bad og sauna),
samt selve opbygningen som har måttet tilpasses danske stenmål.
Ligeledes er finnerne selvfølgelig tilbøjelige til at anvende
finske jernlåger (som også kan benyttes i DK), mens vi herhjemme
også har mulighed for at anvende danskproduceret støbejern
(Morsø) til låger, rist, spjæld, og renselemme.
I de fleste ovne jeg har bygget har jeg anvendt en kombination af de
bedste jerndele fra Finland og Danmark,- dels af hensyn til funktionen,
men også i høj grad for at opnå et smukt design.
En finsk stenovn kan varieres meget i facon og udseende, men selvfølgelig er der visse principper som må overholdes, hvis man skal kalde den Finsk.
Nogle steder har jeg fundet det nødvendigt,- eller ønskeligt,- at bryde nogle af disse principper for at opnå andre fordele som Heeikii har valgt at se bort fra. Det har resulteret i eksperimenter udfra grundprincipperne om effektiv forbrænding som igen har resulteret i nye stenovnstyper vi med rette kan kalde Danske.
Jeg har selv i de år jeg har bygget Heeikii´s version stødt
på ønsker og problemer, som krævede store afvigelser
fra den finske opskrift hvis de skulle opfyldes/løses.
De største problemer jeg stødte på var dels at
mange skorstene havde for lille indvendig dimension (lysning) til at en
finsk ovn ville kunne fungere tilfredsstillende, dels at en finsk stenovn
for mange mennesker er forholdsvis investeringstung (dyr), selvom den med
brændselsbesparelsen tjener sig temmeligt hurtigt ind.
Efter 2 års arbejde er det lykkedes mig at løse begge problemer
i samme ovn, som jeg har valgt at kalde "Folkeovnen", da en pris på
ca.1/3del af prisen på en finsk ovn gør at alle kan være
med.
Denne ovn overflødiggør ikke på nogen måde
den finske ovn med alle dens kvaliteter, men den er et langt bedre alternativ
hvor en finsk ovn ikke er mulig, end en jernovn i samme prisklasse.
De væsentligste kvaliteter fra den finske ovn er bevaret. Det
drejer sig om extrem god nyttevirkning,- enkel betjening,- og jævn
god varmeafgivelse døgnet igennem, dog med 2 indfyringer pr. dgn.
istedet for kun 1.
Bagemuligheden er begrænset, og varmtvandsproduktion er ikke
umiddelbart muligt i denne ovn.
Allerede ved de første afprøvninger viste "Folkeovnen"
sig dog at have en lille fordel i.f.t. sin finske storebror,- den er langt
bedre istand til varme et koldt hus hurtigt op, hvilket også gør
den særdeles anvendelig i fritidshuse.
Jeg er midlertidigt stoppet med at opføre flere ovne af denne
type, da jeg ikke er helt tilfreds med udseendet. Jeg håber snarest
at kunne presentere en Folkeovn som udvendig fremstår nogenlunde
som de kønne svenske kakkelovne. Herudover arbejder jeg med idéer
til en ovntype som afleverer en højere del af varmeydelsen til et
vandbåret system.
(Tilføjelse i 2006:)
Det er efterhånden mange år siden, at ovenstående
blev skrevet, og det er vist også længe siden jeg selv har
kigget på det sidst.
Jeg har valgt at lade det stå som det gør, da "Folkeovnen"
for få år siden, sammen med andre tanker, dannede baggrund
for den ovntype, som vi idag kalder "Gymse". Gymse har de af Folkeovnens
kvaliteter, som handler om nødvendig skorstenslysning og hurtigere
opvarmning. Derudover har den adskillige andre kvaliteter, som hverken
Folkeovnen eller en Finsk masseovn har. Den eneste kvalitet fra Folkeovnen
vi ikke har kunnet føre igennem, er prisen. Vi sparer godt nok lidt
penge på nogle af de dyre materialer, men sætter det til igen,
da det tager længere tid at bygge en Gymse. Klik på linket
"sidste nye ovn" i index på forsiden, hvis du vil vide mere om Gymse.
Komfuret afgiver selvfølgelig også rumvarme, og p.g.a. toppladen vil varmeydelsen ligge noget over stueovnenes. Af samme grund skal et komfur, hvis det er eneste varmekilde, fyres 2 gange/dgn., hvilket ofte passer fint med et hyggebål til morgenkaffen, og et madlavningsbål om aftenen. Morgenbollerne kan varmes i ovnen inden man tænder op.
En af vores nyeste kreationer har separat indfyring til kogepladen foruden
en stor bageovn, som dels holder grundvarmen fra ildstedet og dels kan
fyres direkte når man ønsker hurtigt gang i ovnen.
Derudover kan man trinløst vælge imellem rumvarme og varmtvandsproduktion
og ligeså trinløst imellem varme på kogepladen og opvarmning
af stenmassen.
Vægten af denne kombination er lige så stor som ved de
helt store ovne, så her kan man fint nøjes med en fyring pr.
døgn og dække hele behovet for rumvarme, varmt brugsvand og
også gulvvarme i et mindre areal, som f.eks. i badeværelset
eller en radiator i et fjernere liggende rum.
For mig selv har det at skifte til et moderne brændekomfur været en særdeles positiv oplevelse. Det er blevet hyggeligt og spændende at klare et af vores mest basale livsbehov,- god mad. Ingen af os går særligt meget op i madlavning, og måske netop derfor har det været særdeles kærkomment med et skift fra "noget der bare skulle overstås hurtigst muligt" (hvilket reklamerne for alle tidsbesparende køkkenmaskiner jo også banker ind i hovedet på os), til en helt ny udfordring, som måske nok alt i alt tager lidt længere tid, men en tid som er gået på en særdeles rar og positiv måde. Besværlige gode råd om udnyttelse af eftervarmen,- fylde ovnen op, eller benytte en mindre o.s.v. er pludselig tindrende uaktuelle. Den varme vi ikke udnytter til madlavning er ligesågodt anvendt til husopvarmning, og til samme pris som husets øvrige brændefyrede installationer.
Nu vi er ved det,- prisen på 1kwt. varme fra en effektiv træforbrænding
er ca.1/10 (en tiendedel) af prisen på el-varme ? Selvfølgelig
uanset om den anvendes til opvarmning af hus,- vand, eller mad.
For travle mennesker er et stenkomfur måske ikke lige sagen som
eneste mulighed, men det er jo en personlig prioritering hvad man vil bruge
sit liv til. El-varme kræver ingen tid at bruge,- men det tager tid
at tjene pengene (som der skal betales skat af) for at betale for denne
"luksus".
Ovnen skal selvfølgelig tilpasses husets varmebehov, men den
skal også indgå i husets og det øvrige inventars stil.
Her har kunden et meget stort ord at skulle have sagt.
Det kan være svært at se hvilke muligheder man evt. har
i eget hus for såvel placering som tilpasning, men her kan man trække
på min erfaring fra de mere end 500 ovne jeg har bygget, samt de
ovne og idéer jeg herudover har stiftet bekendtskab med.
En stenovn kan være firkantet med skarpe hjørner og fremstå stramt og strengt,- den kan være rund og blød at se på,- den kan tilpasses et gammelt hus gamle skæve vægge med uens stenstørrelser og fugetykkelser,- den kan være 6-kantet og stå skråt udfra væggen,- ja den kan stort set have alle tænkelige faconer, men bl.a. størrelse, overflade, og placering i.f.t. vægge påvirker selvfølgelig virkemåden, og jeg ser det derfor som en af mine fornemste opgaver, at få de individuelle ønsker til at gå op i en højere enhed med en optimal funktion. Her har jeg gavn af min viden om forbrænding, varmetransmission og materialer.
Dét at leve med en stenovn er på én gang utroligt miljørigtigt og utroligt rart! Og så er det noget man aktivt gør hver dag hele vinteren. Måske derfor melder der sig den tanke om foråret hos de mennesker som har stenovn: Hvad kan jeg ellers gøre som giver samme slags oplevelse ? - og så begynder mange at hjemmekompostere og lignende,- holdningen er ændret, og det er vel egentlig vigtigere end om effektiviteten er 85 eller 90% ?
Derfor lever jeg idag udelukkende af at bygge stenovne. Siden 89 har
jeg bygget mere end 500 ovne og komfurer og undervist et stort antal mennesker
i at gøre det samme.
Da jeg har svært ved at konstatere et problem, uden at prøve
på at løse det, har jeg udviklet et system som giver mulighed
for også at få det varme vand fra stenovnen i vinterhalvåret,
samt helt nye stenovnstyper som f.eks "Gymse" og komfurerne som du kan
læse mere om andetsteds i denne folder.
Jeg håber at disse oplysninger har givet dig lyst til at vide mere om hvorvidt eller hvordan en stenovn kan indpasses i dit hjem. Skulle det være tilfældet er du meget velkommen til at kontakte mig på tlf: 23 23 93 39 eller mail: lars@stenovne.dk
Konsulentbesøg i.f.m. planlægning: 500,- + 2,50/km.
Finsk masseovn / Stor Stenovn: Efter fast tilbud,-
normalt fra 60.000,- - ???
Stenkomfurer: Efter fast tilbud,-
normalt fra 50.000 - ??.000,-
"Gymse": Sidste skud på stammen: 50.000,- + evt. varmebænk + evt. varmeveksler eller indbygget 75ltr. v.v.b. i rustfrit stål + evt. komfurdel
Alle priser incl.moms, men excl. 1 m2 sand (koster ikke meget mere end transporten).
Se også Pris på Kreativitet
Undervisning:
Vil du hyre mig som lærer til holdundervisning i ovnbygning (teori + praktik) m. 6-8 deltagere: 7 dage 25.000,-
Anden undervisning, foredrag o.lign. efter nærmere aftale.
7 dages Work-Shop på Drejø: 6.000,- pr. deltager + kost
og logi.
Indkvartering i 2 sengsværelser, eller i telt i enestående
natur.