Model "Gymse" - Her er virkelig tale om
en nyskabelse !
Selve ovnen er meget lille.
Kun 140cm. i højden, og 92cm. i bredden.
Dybden kan varieres meget
afhængig af hvilke hensyn der skal tages til funktion og omgivelser.
På "ryggen" har vi flere
steder bygget et mindre komfur på, som varmemæssigt forsynes
fra samme ildsted. Derved kommer dybden ofte op på 120cm.
Bænken indgår
også i varmeakkumoleringen og som hedeflade.
Med kun et ildsted, kan man
altså få god varme i huset, et effektivt lille komfur, en forholdsvis
stor varm bænk, og såmænd også rigeligt med varmt
vand.
At denne ovntype derudover
kan fungere som åbent ildsted med en nyttevirkning på kun 10%
under de 90% den ellers præsterer, er lidt af en sensation, som vi
selv stadig undrer os lidt over.
Vi har nu "leget" med denne
model i nogle år, og bygget den i mange forskellige varianter. Med
og uden komfur, med og uden varmt vand, med varme bænke i tilstødende
rum, og såmænd også med "bænken" op igennem etageadskillesen
til første salen, hvor skorstenen blev bygget direkte ovenpå.
Med denne ovntype kommer fantasien
på en prøve, hvis man leder efter argumenter for, at det ikke
kan
lade sig gøre at bygge en ovn i et givent hus.
Grundmoddellen kalder vi "Gymse"
efter Lars Bo´s novelle "Månefuglen".
Man kan sige, at den er det
feminine modstykke til de store potente ovne, og som sådan kan den
også virkelig håndtere "multitasking" :-)
Kundens kommentarer til denne ovn, finder du under "artikler/breve
fra gamle kunder".
Fra denne varme bænk som fører røgen hen
til skorstenen kan man nyde en pragtfuld udsigt over det Sydfynske øhav.
Denne ovn fylder ikke meget i stuen, da den fortsætter ud i køkkenet
som komfur (billede herfra kommer senere).
Mange steder er det muligt at etablere en genvej til skorstenen fra
komfurdelen, således at optænding bliver nemmere om sommeren.
I denne genvej kan vi etablere en varmeveksler, så der ved hjælp
af 2 spjæld kan reguleres trinløst imellem varmtvandsproduktion
og rumvarme.
Komfurerne har også udviklet sig drastisk
Ja - set fra stuen ligner det jo ikke et komfur.....
...men fra køkkenet får man lyst til at svinge gryderne.
Kobberrørene t.v. for komfurpladen kan lede ca. 20kw/t varmt
vand pr. døgn op til beholderen på loftet (dette svarer til
at 300ltr. vand er blevet ca. 60 grader varmere. Dette er naturligvis afhængig
af hvor meget man fyrer pr. døgn og hvad man bruger varmen til.
Ved hjælp af diverse spjæld kan man nemlig vælge
om man vil lede varmen til komfurpladen, til varmtvandsproduktion, til
rumvarme eller simpelthen på lager i stenmassen til i morgen. Der
er også indbygget en "genvej" til skorstenen fra komfurpladen, sådan
at man hurtigt kan få træk i skorstenen, selv om sommeren.
Den mulige varmeydelse er stor, både til rumvarme og til varmt
vand og man kan selv bestemme hvor meget man ønsker af hvert.
Dette må siges at være et komfur (og som nævnt meget
mere end bare dét) for feinsmeckere.
Ejeren af dette komfur er varmemester på et af de større
fjernvarmeværker, så han har jo også forudsætningerne
for at få det bedste ud af det. I hans eget hjem ønskede han
altså "nærvarme" og det kan jo kun glæde os.
Det bør siges, at vi havde lidt indkøringsvanskeligheder,
da vi virkelig gik efter en toppræstation med maksimal virkningsgrad
her. Vi "skød lidt over målet", hvilket, under visse omstændigheder,
resulterede i for lav temperatur i skorstenen. Dette har vi nu fundet en
løsning på.
Bagespaden indikerer, at bageovnen i denne model er blevet væsentligt
forbedret i.f.t. vores gamle komfurer.
Dette komfur er i samme kategori, men med 2 ildsteder. Det ene (i forgrunden)
er primært til komfurpladen, mens det andet (som orienterer sig over
imod vinduet i baggrunden) primært er bageovn og til varmtvandsproduktion.
Den daglige fyring kan dermed overståes hurtigere, end ved det forrige
komfur.
Desværre havde vi ikke held med, at få leverandøren
af varmtvandsbeholderen til at ændre strategi for, hvordan det varme
vand fra komfuret skulle distribueres til h.h.v. varmt vand i beholderen
og til et meget stort gulvvarmeareal. Dermed forbliver størstedelen
af de calorier der kunne være blevet til gulvvarme i resten af huset
i komfuret. Man kan læse mere om dette problem her.
Hvad er der indeni ? Her
kan du se billeder fra tilblivelsen
Tilbage til den "gammeldags" model:
Selvom vi bygger mange helt enkle ovne,
så er det jo sjovest at vise nogle af de mere sprælske modeller
frem.
Denne ovn byggede vi i Rønne
i sensommeren 2003, og turen med Bornholmerbåden satte sit præg
på resultatet.
Foto: Frank Rødgård
V.Bryrup
Peter & Bendas dejlige
selskab og formidable opvartning
prægede tilblivelsen
og selvfølgelig det færdige resultat.
Samme ovns bagside (bænk
og lille bord)
Dårlig belysning og
knab færdig, men alligevel.
Denne ovn blev bygget hos en varmemæssig
feinsmecker,
Når man sidder i kørestol
er det endnu vigtigere med en rigtig god varme.
Jan & Winnie her på
billedet, er godt tilfredse med, at have lukket for både el-varmen
og fodkulden på én gang.
Tune v. Roskilde
I et meget flot renoveret
gammelt bondehus ved Roskilde passsede denne udgave.
Ovnen er pudset med en blanding
af lige dele meget fint bakkesand og kulekalk. Dette efterlod murstenenes
konturer synlig,
og gav murværket en
blødhed at se på, som man ellers kun ser i gamle kirker.
Stenovn/komfuranretning på Sydfyn i nybygget hus
Endnu mangler der et låg over "høkassen" ved siden af
skorstenen, og kanten over komfuret er ikke på plads.
Under bænken er betjeningen af spjældene til ovn og komfur
anbragt.
Nærbillede af bænken.
Murstenene er "Rosa" fra Petersen tegl, supleret med lidt granit.
Endnu en ovn m.m. i Petersens flotte tegl bygget sammen med min dygtige
makker Frank Rødgård.
Index